Vi går alle til kamp. I kamp om jobbene, systemet og hverdagens små kampe, men er det vejen frem?

Jeg har valgt ikke at kæmpe. Det er simpelthen spild af energi og ressourcer. Jeg har valgt at bruge tanken; hvis du vil have ændringer så start med dig selv.
Jo mere modstand du yder jo mere modstand får du tilbage. I stedet lytter jeg og ser hvilke muligheder jeg har inden for de rammer der er.

Her i dag var der en tidligere kollega der gjorde mig opmærksom på, at det ikke er så godt at jeg havde skrevet i mit tidligere indlæg, at min chef havde været ked af det da hun fyrede mig. Det er jo ikke så "chef-agtigt". Min første indskydelse var at jeg nok måtte gå ind og slette det men ved nærmere eftertanke synes jeg at det skal blive.

Vi kan vælge mellem to ting i livet: endten er du offer eller også kan du tage tingene som en mulighed for udvikling.
Det gælder selvfølgelig ikke i krig, hvis du bliver skudt, så er du selvfølgelig offer i andres uoverensstemmelser.
Det jeg tænker på er hvis du er blevet fyret af en eller anden grund. Tag det som en mulighed for at komme videre i livet.
Der venter garanteret noget bedre og sjovere, hvis du vil.