Blandt horden af fremstormende islandske forretningsfolk skiller en sig ud som særlig særegen. Mød manden, der undervejs på sit erobringstogt nappede Magasin; 39-årige Jón Ásgeir Johanneson.

Med det skulderlange stylede hår og de tjekkede sorte designerhabitter ligner Jón Ásgeir Johanneson mest af alt en følelsesfuld playboy fra Glamour. Udseendet er imidlertid ikke det eneste usædvanlige ved manden, der i England er kendt som en gådefuld tycoon og herhjemme som den nye ejer af Magasin, Illum, og Dagsbrun - firmaet bag Nyhedsavisen. Anekdoterne klæber til islændingen, hvis nordeuropæiske forretningstogt foreløbig har resulteret i et imperium med aktiver til en værdi af 9,8 milliarder kr. Han har lagt sig ud med en af Islands mægtigste mænd undervejs, og han er stadig ikke fuldstændig renset i såvel en skatte- som en bestikkelsessag.

Vikinger i det 21. århundrede

Karrieren startede i 1989, hvor han åbnede sin første forretning - en købmandsbutik med sin far - og fra midten af halvfemserne stævnede han ud fra Island.

"Pludselig gik tingene meget hurtigt, og i dag arbejder der flere end 65.000 mennesker for selskaber, der er enten helt eller delvist er ejede af Baugur", slår han fast i løbet af det mailinterview, Moment har fået efter at have været igennem et spind af sekretærer i investeringsselskabet Baugur Group. Selskabet, der er ejet og ledet af Jon Ásgeir Johanneson, omfatter i dag bl.a. ejendomsselskaber, supermarkeder, tøjmærker, aviser, tv-stationer, legetøjsbutikker og altså også Magasin. Det er dog langt fra det eneste islandske selskab, der i dag stormer aggressivt frem på de internationale markeder.

Det er ikke mange år siden, Island først og fremmest var kendt for drabelige sagaer om blodige familiefejder og frygtløse erobringstogter. Efter mere end et årtusindes dvale, kommer vikingerne nu brølende ud af klippeøen igen, med ustoppelig vilje og dollartegn i øjnene, parate til at overtage verden. Hjelme og sværd er skiftet ud med habitter og attachemapper, men det 21. århundredes vikinger er ikke mindre dynamiske og farverige end deres forgængere. Også nutidens erobrere efterlader således en sværm af myter, rygter og opgør i fodsporene. Den mest mystikomsuste, fremgangsrige og udskældte er Jón Ásgier Johanneson, og han har altså kastet sin kærlighed på Danmark.

Opsatte og optændte

I 1989 strejkede lærerne på Islands handelshøjskole, og det blev starten på Jón Ásgeir Johannesons karriere. Strejken bevirkede nemlig, at han var ude af stand til at få sit afgangsbevis, men at der til gengæld var god tid til at udvide købmandsbutikken, der hurtigt blevet omdannet til supermarkedskæden Bónus.

"Vi startede med at åbne en Bónus-butik i Reykjavik, og inden for tre år var der Bónus-butikker over hele landet. Selskabet revolutionerede den islandske fødevaresektor og blev gentagne gange kåret til Islands mest populære forretning", forklarer han om islændingenes svar på Netto. Atlanterhavsøen blev hurtig for lille for Johanneson junior, og mens faderen blev i Reykjavik og passede øens supermarkeder, drog sønnen til USA for at ekspandere.

Forsøget på at introducere Bónus for amerikanerne mislykkedes imidlertid fælt for den unge forretningsmand, og det dengang nyligt oprettede Baugur Group tabte millioner af kroner. Der skulle dog mere end en amerikansk fiasko til for at stoppe ham, og i stedet rettede han blikket mod Storbritannien, som han siden har ædt sig ind på bid for bid. Senere blev også Skandinavien og specielt Danmark indtaget, og det er der en god grund til.

"Danmark er interessant, fordi lovgivningen meget ligner den, vi har i Island. Derfor er det nemt at overføre erfaringer og metoder til det danske marked", forklarer Jón Ásgeir Johanneson. Der er i det hele taget en lang række islandske pengemænd, der har fået øje på Danmark, og i dag er de involverede i stort set alt fra flydrift til pizzeriakæder.

Det væsentligste præmis for de invaderende islændinges succes er den privatisering, der fandt sted af de islandske banker i start-halvfemserne. Den frigjorde enorme mængder kapital, som de driftige øboere ikke var sene til at investere udenlands.
"Hovedårsagen til, at islandske forretningsmænd er så entusiastiske i dag, er, at islandsk økonomi er så ung. Fordi økonomien er så ny, har islandske investorer været mere opsatte og optændte på at udvide og opdage end dem omkring os", slår Jón Ásgeir Johanneson fast og undlader at kommentere på de mange kritiske røster, der har lydt mod de islandske eventyrere. Der er således flere analytikere, som mener, at de erobringsglade øboere har været lidt for opsatte og optændte.

Isnende vind

Kritikerne har således peget på, at ekspansionen er foregået på basis af en stribe indbyrdes transaktioner mellem en meget lille gruppe af storinvestorer. Stort set alle landets største selskaber og banker er ejet af blot 10-12 forretningsmænd, hvoraf flere er i familie med hinanden. Disse få stenrige matadorer sidder i hinandens bestyrelser, gør forretninger med hinanden, er medejere af hinandens virksomheder og ejer de banker, der låner dem penge.

Flere har slået på, at hvis de islandske tilstande skulle overføres til danske forhold, ville det svare til, at Mærsk Mc-Kinney Møller, Jørgen Mads Clausen, Kjeld Kirk Kristiansen, Damgaard-brødrene, Lars Larsen og et par stykker til dominerede de største selskaber og banker i Danmark. Ejede 30-40 procent af både Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, besad kontrollerende poster i Novo Nordisk, TDC, Carlsberg og de øvrige C20-selskaber, samt sad på hele JP/Politiken, TV 2 og en stor del af Det Berlingske Officin.

Ifølge en analyse fra verdens største investeringsbank, Merril Lynch, er forretningerne på Island så uigennemskuelige, at den i en nyligt udgivet rapport tildeler de nordatlantiske forretningsimperier denne poetiske svada: “[Forholdene er forbundet med] … system-risici, der som en isnende vind kan feje bankernes høje indtjening og tilsyneladende solide solvens væk med et enkelt pust.”   

Jón Ásgeir Johanneson har afvist kritikken ved flere lejligheder, hvor han blandt andet har pointeret, at hoveddelen af Baugurs forretninger er finansieret af lån fra engelske banker. Således at risikoen ikke alene hviler på skuldrene af enkelte islandske banker. Overfor kritikken angående de uigennemsigtige forretningsforhold, har han hidtil kun haft et "sådan skal det være" og et smørret grin tilovers.

En åndssvag sag

Hjemme på vulkanøen har der også lydt ophidset kritik. Den har specielt været rettet mod Jón Ásgeir Johanneson, og han har fået sig en særdeles magtfuld fjende i landets tidligere statsleder og nuværende udenrigsminister, David Oddson. Denne har således beskyldt Johanneson for at forsøge at bestikke ham med 25 mio. kr. Desuden har Oddson været hovedkraften bag etableringen af den politiefterforskning for skattesvindel, Baugur siden 2002 har været under, ligesom han har været manden bag en række lovændringer, der har haft til formål at begrænse Baugurs dominans over de islandske medier. Oddson har i det hele taget kæmpet indædt mod, at privatiseringen af den islandske økonomi skulle betyde carte blanche til, at nogle få store koncerner kan overtage hele landet. I den kamp er Jón Ásgeir Johanneson blevet en naturlig ærkefjende.
Det er i øjeblikket uvist om skattesagen bliver til virkelighed, men Island er ifølge Johanneson blevet delt i to.

"Der er skabt en atmosfære på sagaøen, hvor du enten er med Baugur eller med David Oddson," har han ved en tidligere lejlighed udtalt, og tilføjet:
"Det er en politisk sag. Hvis det ender i retten, er vi sikre på, det ikke bliver til noget. Det er en åndssvag sag, der foreløbig har taget tre år af vores tid."

Jón Ásgeir Johanneson er en uhyre travl mand, så man må tilgive ham, at han ikke når at svare på vores spørgsmål vedrørende kritikken. Dog formår han undervejs i vores mailkorrespondance at tilføje sit helt eget spørgsmål, som han efterfølgende svarer på.

En god portion excentricitet

"Hvad er grænsen?" spørger han sig selv og svarer:
"Himlen er grænsen. Nogle folk har spurgt os, om vi ikke er bange for at miste vores fokus, når vi udvider så hurtigt. Jeg siger; nej."
Voila, dette var det tætteste, Moment kom en kommentar til kritikken i denne omgang. Jón Ásgeir Johanneson vil meget hellere fortælle om sit syn på det danske forretningsliv og hans personlige opskrift på succes på den internationale arena.
"I min optik er danskerne kreative og hårdtarbejdende, man skal bare se på deres byer, landsbyer, virksomheder og miljø for at forvisse sig om det. Vi gør ting nu, som danskerne gjorde for mange år siden," fortæller han og understreger, at det netop er en af hovedårsagerne til, at Baugur er så interesseret i Danmark.

"Vi investerer hovedsageligt i veletablerede, solide selskaber, og dem er der mange af i Danmark."
Til trods for den varme karma over for broderfolket, har han også uddelt udfordrende jabs til sine danske kolleger ved tidligere lejligheder.
"Jeg undrer mig over, hvor de danske forretningsfolk bliver af - i hvert fald i Storbritannien. Måske er de bange for at satse, frygter at miste deres penge," udtalte han sidste år til Politiken og slog ved samme lejlighed fast, at islændingene derimod intet frygter, og at;
"... der sikkert ligger noget i det islandske blod, som stammer tilbage fra vikingerne. Vi er ikke bange for at udforske og erobre verden."
Vikingeblod eller ej, så mener Jón Ásgeir Johanneson, at der bestemt ikke er nogen grund til at holde sig fra at forsøge en international karriere.
"Der er muligheder overalt, man skal blot bevæge sig hurtigt og tage hurtige beslutninger," som han formulerer det. En god portion excentricitet hjælper tilsyneladende også, turde man måske tilføje. Det har det i hvert fald gjort for Jón Ásgeir Johanneson.

Sjovt og udfordrende

Anekdoter skal sjældent tages som udtryk for den skinbarlige sandhed, men omvendt er de næsten aldrig baseret på det pure opspind. Der går sjældent røg af en brand uden ild, og de mange fortællinger om Jón Ásgeir Johanneson tegner billedet af en mand, der er pertentlig ind til benet, som gør tingene på sin helt egen måde og er stolt af det. Hvis han vil have langt garn i en verden af kortklippede businessmen, så gør han det, og hvis han vil stille sig selv et ekstra spørgsmål i et interview for at kunne fremhæve sine visioner, så gør han det.

Det siges, at han som ung var ganske genert, men også typen der altid forlangte benzinpenge, når han havde vennerne med i bilen, og at han kunne huske samtlige priser på dagligvarer i Reykjavik. To årtier senere hænger original-auraen ved, hvilket han bl.a. demonstrerede, kort efter at have købt Magasin. Her vandrede han alene ind i forretningen på Kgs. Nytorv for at købe ind og fik en elendig behandling at personalet. De anede ikke, at den langhårede islænding var deres nye chef. Til gengæld gav deres snobbede betjening Jón Ásgeir Johanneson en værdifuld indsigt i, hvad der var i vejen med det aldrende stormagasin.

Han har tidligere kaldt Wessel og Vetts historiske forretning en nuttet lille virksomhed, og han slår fast, at opkøbet bestemt ikke er det sidste, Danmark og resten af Europa har set til ham. Baugur er betydende aktionær i selskaber med en samlet omsætning på over 93 mia. kr., og opnåede i 2005 et samlet driftsresultat på 4,2 mia. kr. Det er dog ikke lige til at gennemskue præcis, hvor meget Jón Ásgeir Johanneson er god for, men han kunne uden tvivl trække sig tilbage i morgen og leve en behagelig tilværelse resten af livet. Det har han dog absolut ingen planer om:
"Vi har gennem årene været aktive med investeringer i detailhandel, og vores mål er at fortsætte. Indtil videre har det fungeret. Det er et sjovt og udfordrende liv."

Af Mathias Caspersen, studie og karrieremagasinet Moment, februar 2007

Læs flere artikler i studie- og karrieremagasinet Moment her.