Tilmeld nyhedsbrev





Køb, sælg eller hold – kom og leg med. Udskriv Email

Det kan godt være at der er finanskrise og at jeg er arbjedsløs, men der skal også være plads til at lege.

For omkring 4 år siden opdagede jeg et amerikansk radio program der hed, the The Motley Fool Radio Show. Det bliver desværre ikke sendt længere, de stoppede med at lave programmet den 31. marts 2006. I det her radio program legede de tit en leg de kalde buy sell or hold, ligesom de aktie anbefalinger man kan møde rundt omkring. Det som jeg syntes var det sjove ved legen var at de spurte deres gæster om give deres anbefaling om ting der ikke var aktier. FX spurte de Vernon Smith (nobel pris modtager i økonomi for hans arbejde med dynamiken i markeder og aktioner) om han han anbefaling til om han ville sælge sin nobelpris medalje på ebay. Han fik aldrig rigtig svaret men han synes det var en god ide.

Det som jeg synes er fantastisk ved legen er at den til tider kan hjælpe en med at se tingene på en lidt anden måde. Om det er min nysgerige natur, eller min baggrund som civiøkonom der gør at jeg synes legen er god ved jeg ikke.

Tidligere i dag spurte jeg på twitter om
Hvis min blog var en aktie, hvad ville din aktieanbefaling være? Køb, sælg eller hold?
Jobfisk var hurtig til at svare, køb. Det var jeg selvfølelig glad for, jeg går ud fra at det betyder, at jobfisk er glad for at have mig som blogger og at min blog kun kan blive bedre og mere populær. På den anden side kan burde jeg måske have håbet på sælg anbefaling, fordi de ville betyde at jeg snart ville få et job, og så ville der ikke være meget ved at læse min blog om at være arbejdsløs.
Til jobfiskes forsvar skal jeg nok lige nævne, at selv om jobfisk sagde køb, håber jobfisk stadig at jeg snart for et job. Se selv her svar på det her

Legen er bestemt for alle, ligegyldig hvilken baggrund man har. Så længe man har en mening er man velkommen til at lege med, og jeg håber at der er nogen der vil lege med. Min plan er, at jeg ville stille et spørgsmål på twitter engang imellem, og så håber jeg at der er nogen der er friske på, at lege med der. (hashtag #KSHleg)

Her er et par andre eksempler på legen. Mine anbefalinger og hvorfor.

Landskamp på rådhuspladsen - KØB
Dette burde måske være en aktie, det er faktisk for mig stadig en gåde, hvorfor københavns kommune eller et privat firma ikke stiller en storskærm op hver gang der er landskamp. Jeg tror nemt man ville kunne fylde rådhuspladsen op for det meste, og så tjene nogle håndøre på reklamer, pølser og øl. Derudover ville kommunen også kunne bruge en sådan event på, at markedsføre hvad de nu går og laver. Der kunne selvfølgelig være nogle små problemer hvis det var kommunen der skulle stå for det, jeg ved ikke om kommunen må drive virksomhed på den måde. Og så kan det også være, at der ville være nogle problemer med rettigheder osv. Svensker kamp eller ej.
Men min anbefaling ville være køb, ikke kun fordi jeg ville se landskamp på rådhuspladsen, men også fordi det ville kunne skabe noget ekstra værdi for kommunen, eller virksomheden.

At ringe før en man sender sin ansøgning - HOLD
Jeg har behandlet det før her på min blog, og jeg synes stadig det er noget pjat. Men der er nogen der gør det, og nogen der har succes med det. Hvis arbejdsløsheden bliver ved med at stige, så er der nok flere og flere der vil gøre det. Og hvis der er flere der gør det vil det resulterer i at ”aktien” ville stige. Derfor burde anbefalingen måske også være køb, men da jeg synes det er noget pjat, vil jeg ikke opfordre til det. Derfor er min anbefaling hold. De fleste der har med rekruttring at gøre ville nok have en anbefaling der hedder køb, fordi de synes der er flere der skal gøre det og fordi de synes det er en god ide.

Jobsamtalen som vi kender den i dag – SÆLG
Det undre mig at der ikke er noget mere innovation inden for feltet jobsamtaler, jeg tror man stort set holder jobsamtaler i dag, som man gjorde det da man havde den første jobsamtale. I dag kan det være at der er kommet en personlighedstest med. Men alt i alt så virker det på mig som om man gør tingene på den samme måde.
Så grunden til at jeg anbefaler sælg her, er at der på et eller andet tidspunkt ville kommen en ny og bedre måde at finde ud af, om man skal ansætte en ansøger eller ej. Så hvis jobsamtalen som vi kender den i dag var en aktie ville jeg mene at den har toppet.

At sende et takkekort efter en samtale - KØB
Det her har jeg også været inde på kort før her på bloggen, og også her synes jeg stadig det er noget pjat. Ud over at jeg synes det er noget pjat ville jeg også tro, at dem der modtog takkekortet ville synes det var en smule popet og et tegn på at vedkommende var desperat. Derfor ville jeg måske sige sælg. Men jeg tror, at flere og flere kommer til at benytte sig at HR tippet og derfor er min anbefaling køb.

Adgang til facebook/twitter i arbejdstiden - SÆLG
Grunden til at min anbefaling ville være sælg her er, at i dag har de fleste faktisk adgang til sociale netværk i arbejdstiden, og derfor kan det kun blive mere udbredt at virksomhederne lukker for adgangen til dem. Enten fordi de mener at folk bruge for meget tid på dem, eller fordi de mener at der er for stor risiko i forhold til IT-sikkerheden. Personligt mener jeg selv at folk skal have lov til, at tage sig en lille pause en gang imellem, og så skal de have lov til at kigge på facebook. Og jeg tror også at folk arbejder mere koncentreret hvis de en gang imellem slapper lidt af.

Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/Arbejde

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater







kurser for ledige - 6 ugers selvvalgt kursus.gif

Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk