Tilmeld nyhedsbrev





Miniput organisationen moi inc. Udskriv Email
Stordrift kan have mange fordele. Både hvis man bager pizza, og hvis man er et stort firma. Jeg er som nystartet virksomhed næsten for lille til for alvor at have glæde af de mange tilbud og den enorme mængde information, der er tilgængelig for nystartede. Selv om jeg sidder her med min mini business plan og har gang i at dygtiggøre mig inden for projektstyring. Så er det på plads. Denne uges tilbud var nok det om kuglepenne. Et firma, som får lov til at blive anonymt, har sendt mig en prøve på én af de 500 penne, de vældig gerne ville sælge mig. Og jeg må sige, at min vurdering er, at det er et af de grimmere og mere dysfunktionelle skriveredskaber, jeg nogensinde har oplevet. Det er lige ved, at jeg får ondt i øjnene af at se på den falske forgyldte finish. Desuden er den meget tung, hvilket ikke er optimalt og vægtbalancen passer slet ikke til min barnehånd. Derfor ville jeg aldrig give sådan en ting væk til andre, som jeg ikke selv ville mene var brugbar. Her på kontoret skrives der med penne fra Muji, Supracolor II Soft farveblyanter fra Caran D´arche og min nye helt uovertrufne stiftblyant Triplus Micro fra Staedtler. Den er, sjovt nok, trekantet og hvis man som mig netop er fyldt 30 og således gammel nok til rent faktisk at kunne skrive i hånden, erindrer man muligvis også de røde, trekantede gummifidser, der kunne sættes på blyanterne, mens man lærte at skrive. Fordi den er trekantet, er den let at holde på. Den er tung nok til at ligge stabilt i hånden og give vægt til skriften, så jeg ikke behøver at trykke, men ikke så tung, at den skal belaster senerne og den fine muskulatur. - Hvilket indtryk ville det give af mig som virksomhed, hvis jeg sendte grimme og ubrugelige kuglepenne ud til kunder og potentielle sådanne? - At jeg selv var grim og ubrugelig? - Endnu bedre, at kunden var grim og ubrugelig? - Og/eller kunne finde fornøjelse i noget grimt og ubrugeligt? - At jeg havde en frisk-fyrs-agtig sælger tilgang til mit vidensproducerende arbejde og mente, at kunder kunne købes for en kuglepen? - At mine kvalitetskrav var lave? - At jeg ikke mente kunden var i stand til selv at skaffe sig skriveredskaber? Find selv på flere.
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater










kurser for ledige - 6 ugers selvvalgt kursus.gif

Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk