Nu hvor jeg sidder og har en uge tilbage af min ledighed, har det fået mig til at tænke på den tid der er gået. Den rutschebanetur, man har været på og den tid der er gået med at man vokser som menneske.

Jeg har selv været der og jeg ved flere er der ude endnu som stadig venter og står min situation og ikke kan se noget lys og ikke har selvtilliden pga alle de afslag. I er ikke de eneste, jeg har som så mange andre også været der. Det er en kliche, ligeså vel som det at det hele vender for Jer. Jeg har selv hørt klicheen så mange gange. Trods klicheen, så er det rigtigt. Det kan selv jeg se og det kommer I også til.

Der blir lagt krop og sjæl og vilje til at få stort set hvad som helst, bare for at komme ud af den her elendighed. Selvom der er langt til det, så kommer man ovenpå. Humøret skifter som vejret - medmindre man bare har en indbryget tro på sig selv og har en god vækst i sin personlige bagage.  Det koster stress, træthed og tårer at komme igennem. Det har jeg selv oplevet.

Nu går jeg tilgengæld og glæder mig sindssygt til at starte om en uge og glæder mig til det der venter mig og den hjælp jeg kan give. Inden da er der lige en samtale der venter mig nede ved Fakse. Jeg har intet at tabe. Mne jeg har tænkt den tanke, hvis jeg står i den situation at jeg får chancen til at starte som konsulent hos en virksomhed der laver legepladser og anvender 3d for at visualisere. Noget nær en drøm. Så det hele er vendt til det psoitive. det har givet mig en stor portion selvtillid, for nu venter der mig udfordringer, som jeg vil se frem til at møde.

Held og lykke i den store jobs safari - om det bliver i løntilskud, som jeg er på vej til.