Hej kære blog læsere, jeg er meget glad for at være end del af og fortælle om min hverdag og hvordan det er at være nyuddannet Teknisk tegner  (dec 2007) og følelsen at have odds imod sig for at få et job inden for min branche.
Efter en tid, hvor man har haft en hverdag med et spændende og lærerigt webkursus at stå op til i de sidste 29 dage, står man igen igen med angsten lurende i baggrunden. Spørgsmålene der står i kø; hvor længe skal jeg gå hjemme nu og hvad skal der ske og hvad kan jeg søge..etc.
Det er midt på ugen, efter en begivenhedsrig weekend med karneval og gang i gaden. Jeg er vendt tilbage til samba musikken, efter jeg sidste år i oktober gik helt i stå. Jeg fik 3 mdr opsigelse, som betød jeg stoppede hos FLSchmidth. Det var en svær tid, meget svær.
Jeg havde en hverdag med et fint arbejde og løste mine opgaver til det sidste, med halvenergi. Afdelingen havde ikke ressourcer til at lære en ny uddannet teknisk designer op og klæde ham ordentligt på, for at varetage rollen som assistent. Jeg skulle bestille kontorinteriør og følge op på leveringen med eksterne kunder. Jeg skulle være IT koordinator, dvs jeg skulle sørge for at printeren blev fikset og hjælpe med basale IT probemer. Sidst men ikke mindst skulle jeg opdatere tegninger og rette vægge og sørge for at tegningerne holdt en standard som vi (FM; Facility Management) kunne stå inde for.
Efter min fyring, måtte jeg afsted med at søge en hel del stillinger, kom til samtaler og var tæt på at få arbejde, men der blev valgt at spare på det man havde. Det skal her siges, at det var før det begyndte at eskalere med krisen. Den kæmper jeg selv med nu, sammen med min manglende erfaring.
Det tog min energi og jeg endte med at skippe sambaen trods at jeg i virkeligheden havde brug for at være udeblandt venner. Men lysten til at spille forsvandt.
Jeg har ellers været i besiddelse af godt humør og vilje, samt gåpåmod. Men man er kun et menneske, så det har givet nogle rutcheture som har gjort rigtigt ondt. Jeg kan kun være glad for at jeg har en stor støtte i min forlovede og hendes og min egen familie.
Efter en tid med jobklub, hvor man fik tips og hints om hvordan man kunne komme videre så har det givet det nødvendige boost...selvom boostet til sidst har tabt energi, pga mangelnde tro på det lykkes pga manglende erhvervserfaring.
Det er dog lykkedes at få gang i en tilværelse, hvor man nu kan gøre sit for at blive eksponeret igennem det medie vi alle kender som internettet. Jeg har med mit kursus fået kendskab til dreamweaver og flash. Mit cv ligger nu tilgængeligt på www.hansn.net og jeg har flere planer som handler om at blive set.
Med det vil jeg lade det være den første blog af mange igennem jobfisk.dk, hvilket jeg er utroligt glad for at kunne benytte. Det er jo en tid, hvor tingene ikke ser helt lyst ud for de fleste inklusive undertegnede. Man kan derfor vende den  om og sige alle kneb gælder, når det lader til at man ikke har så mange odds med sig, men en masse imod sig.
Jeg vil lade høre fra mig inden længe igen på bloggen.
Vi ses.

Mange hilsner

Klaus