Jeg var for nylig til et individuelt møde på jobcentret med 50 andre ledige. Lidt ironisk er jobcentrenes definition af, hvornår et møde er individuelt ikke helt de samme som mine definitioner. På jobcentrene kan man nemlig sagtens være til et individuelt møde - som loven foreskriver - sammen med 50 andre. Mødet har - ifølge jobcentret - været individuelt, så snart oplægsholderen har sikret sig at have øjenkontakt med samtlige 50 deltagere i auditoriet. Nå, nok om definitionen på individualitet.

På omtalte møde sad også en kvinde midt i 50'erne. Hun var uddannet kontorassistent eller sekretær og havde taget efteruddannelse i stride strømme. Hun havde været ledig i præcis et år, og havde forsøgt alt. Hun havde sågar tilbudt sin gratis arbejdskraft i form af virksomhedspraktik i forskellige dagligvarebutikker, der havde kvitteret ved at lade hende sidde i kassen i 7,4 timer om dagen i fire uger. Damen fortalte om et rengøringsjob på den lokale skole, som hun havde søgt, men hvor hun havde ”tabt” til en 18-årig, smuk kvinde, som formentlig ikke vidste ret meget om rengøring. Damen var tydeligt bitter over ikke at have fået det job, som hun havde nedværdiget sig til at søge, selvom det lå langt under hendes niveau for kompetencer og erfaring m.m.

”Hvis han vender tilbage og siger, at det alligevel ikke gik med den 18-årige, så skal han ikke regne med mig. Der går min grænse”, berettede den ledige kvinde.

Og svaret fra jobkonsulenten var: ”Det kunne godt være, at du skulle sluge den kamel og sige ja alligevel” - underforstået: Du kan ikke tillade dig at være kræsen. Du har ingen værdighed og du må gå på kompromis med din integritet. For sådan er livet også som arbejdsløs. Jeg tror på integritet.

Jeg holder med kvinden fra jobcentret. Hold på din værdighed og gå ikke på kompromis med din stolthed. Du skal også kunne se dig selv i spejlet i dit nye job. Skidt med om det ligger under dit uddannelsesnivaeu, hvis du ellers kan finde glæde i jobbet. Men gå ikke på kompromis med dit selvværd. Hvis du mister din stolthed, mister du dig selv. Og så er du alligevel ikke noget værd - heller ikke for din nye arbejdsgiver. Så alle ledige: Rank ryggen og kæmp for retten til at bevare værdigheden. Også midt i ledigheden.