Aaaarrrgh! - Jeg er ikke engang rigtig ledig endnu, men jeg må allerede NU lægge øre til alle lediges hade-spørgsmål nr. 1! Støn!! Langt de fleste siger det ikke i en ond mening, det er bare sådan det oplagte emne at spørge til. I stedet for at spørge "Hvordan går det?" eller noget andet i den stil. Og det er også fint nok i starten, og man svarer venligt og beredvilligt, men hvis man når at gå ledig i længere tid, så bliver man efterhånden pænt træt af netop dét spørgsmål!

Først og fremmest fordi det er indlysende irriterende at blive mindet om, at man endnu ikke er lykkedes med at få nyt job. Ledighed går ud over selvtillid og selvværd, hvis det varer for længe, og netop det spørgsmål gnider salt lige ned i såret. Og det er ikke særlig rart at høre sig selv gentage et negativt svar gang på gang og måske ligefrem forsøge at retfærdiggøre, at det ikke er gået bedre: "Der er mange om buddet." eller "Der er ikke så meget at søge". Til sidst synes man det lyder hult, og måske er det også bare fordi man ikke kan finde ud af at skrive jobansøgninger, eller fordi man ikke er "dygtig nok". Og når man dertil, så er det tid at hanke op i sig selv, ellers kan man ende med at gå ned med flaget, og det har bestemt heller ingen gavnlig effekt på jobsøgningen. Hvordan skal en arbejdsgiver kunne tro på dig, når du ikke engang selv kan?

Jeg fik spørgsmålet første gang ganske få dage efter jeg havde modtaget min opsigelse. Og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det spørgsmål kom jeg nok til at høre RIGTIG mange gange de kommende månder. Nu er der gået ca. 2 måneder siden jeg blev opsagt, og uha, hvor fik jeg ret. Desværre.

Der går nok nogle måneder endnu, og så begynder folk at komme med gode råd. Velmenende og venlige, men ofte ikke særlig brugbare. Går der længere endnu, begynder de at stille spørgsmålstegn ved, om jeg er aktiv nok, eller søger de rigtige steder - på de rigtige måder. Her taler jeg ikke om de mennesker, jeg har valgt at konsultere i forhold til jobsøgning, folk som ved, hvad de taler om og som kender jobmarkedet. Og som kender mig og mine kvalifikationer. Jeg mener alle de andre, som ikke har den viden, men alligevel tror, de kan hjælpe. Nøj, hvor er det TRÆLS, for nu at sige det på bredt jysk...

Jeg går i mit stille sind og håber, at det ikke komme så vidt, og at jeg kan proppe en nyunderskreven ansættelseskontrakt ned i halsen på den næste, der spørger.