Tjah, lige så hurtigt som man kan få produceret ansøgninger, lige så hurtigt kommer der afslag retur i inbakken. Det skal man regne med, med mindre man hører til de udvalgte få, som er voldsomt efterspurgte på arbejdsmarkedet. De behøver vel i øvrigt slet ikke at skrive jobansøgninger, da de får jobtilbuddene serveret og kan vælge og vrage. Bare det var mig. Nå, men det er det altså ikke, og jeg fik faktisk netop i går et nyt afslag, som fik mig til at trække voldsomt på smilebåndet.

Det var fra en virksomhed, der havde modtaget mere end 300 ansøgninger til deres stillingsopslag, min ansøgning inklusive. Der havde været overvældende mange særdeles kvalificerede profiler, som alle havde været egnede til jobbet. Derfor havde de måttet vælge ud fra mavefornemmelse. Af denne grund ville de meget gerne have sig FRABEDT at vi ringede og spurgte, hvorfor vi ikke var kommet i betragtning og om, hvad vi kunne gøre anderledes for at komme i betragtning. For der var ikke anden grund end den, at der var mange kandidater at vælge imellem, og så havde de valgt den, som de umiddelbart syntes bedst om. Staklerne frygtede øjensynligt en telefonstorm fra forsmåede ansøgere, der ville vide "hvorfor?", "hvordan?" og måske især "hvorfor ikke?".

Man kan vist godt sige, at denne formulering i høj grad afspejler jobmarkedet i dag. Flere og flere har mistet deres job og leder efter et nyt, men der er desværre ikke nær nok til alle. Så interessen for alle jobopslag er stor, og i nogle tilfælde ligefrem overvældende. Selv de jobs, som var mindre populære og før var lette at få, har nu et større ansøgerfelt. Og dem, som er virkelig spændende, de får så mange ansøgninger, at man kan tapetsere en domkirke indvendigt med dem, altså hvis man printer dem ud. Hmmmm...

Jeg tillader mig at lade fantasien løber af med mig et øjeblik og visualisere en stakkels arbejdsgiver piske ned ad gaden med horder af frådende jobsøgende i hælene, som alle kaster CV'er, profiler, referencer og anbefalinger i nakken på ham i håb om at få jobbet og slippe ud af ledighedssumpen. Fnis.

Så jeg vælger ikke at tage det personligt og arkiverer afslaget samme sted, som de formentllig arkiverede min ansøgning. På den igen!

:-)

Henriette

Jeg efterkom deres ønske, og lod mobilen ligge i lommen.