Efter at have læst Antoinettes seneste blog indlæg behøver jeg faktisk ikke skrive mit, for det var akkurat det samme jeg ville have skrevet om… Hvordan tackler man alle de afslag og vigtigst hvordan bliver man ved at bevare håbet???

Jeg ved det ikke, og uden at skal lyde for dyster opgiver jeg snart håbet. Jeg fik ikke mit drømmejob. Der var 47 ansøgere, og jeg kom ikke engang til samtale bare det klassiske brev: ”Ansættelsesudvalget har nu afsluttet sit arbejde, og vi må desværre meddele dig, at vi har valgt at tilbyde stillingen til en anden ansøger. Vi ønsker dig held og lykke med din fremtidige jobsøgning”. Jeg har snart 3 A4 lommer fyldt med afslag, og en del på computeren også.

Jeg kan ikke forstå hvad det er jeg gør galt, og hvorfor vil ingen have mig??? Jeg synes jeg har gjort alt, også meget utradionelle ting, som min henvendelse til Nordjyske, der brage en annonce med mig i deres avis. Heller ikke det hjalp, og min sidste ansøgning er den jeg har brugt allermest tid på, og synes det er den bedste jeg nogensinde har lavet, men ikke engang en samtale kunne det give.

Jeg ved godt jeg ikke opgiver, for på en eller anden måde kæmper man videre, men jeg kan godt mærke det tager hårdt på mig. Jeg kan ikke sove om natten, og når jeg endelig falder i søvn sover jeg meget uroligt. Jeg har 100.000 tanker der kører rundt i hovedet på. Jeg nærmer mig et minus på 35.000 kr. nu, og det er fandeme ikke sjovt. Jeg fyldte 30 år sidste år, men holdte ikke nogen fest, da der ikke var råd til det, da vi skulle holde barnedåb i samme måned, så det prioriterede vi højest. Jeg lovede dog folk at jeg nok skulle holde festen. Nu fylder jeg så 31 til august, men igen er der ikke råd til at holde noget, og jeg skylder endda en fest. Mange vil måske synes det er en bagatel, men det er noget jeg tænker meget over. Synes det er mega træls, og mon folk snakker om en. Nå han kan godt tage til andre fester, men han vil ikke holde noget selv…

Vores bil gik død her i uge 28, og jeg sidder nu med en regning på 2800 kr. jeg ikke ved hvordan jeg skal betale. Selvfølgelig vil familien hjælpe, men det sku flovt, og hvad så om 6 måneder når den er gal igen??? Vil de blive ved??? Kan han ikke bare få et arbejde??? Vi gider da ikke betale for ham engang til. Penge og familie kan godt blive noget farligt noget, og kan man tillade sig at låne penge fra sin familie til at holde fest for???

Jeg forstår der virkelig ikke. Jeg er en frisk ung fyr på snart 31 år. Ingen skavanker af nogen art, og et rimelig godt hoved, men ingen har lyst til at ansætte mig. Har også prøvet flere tankstationer, og ikke at forklejne tankstationer, men ikke engang der kan jeg få et arbejde. For mig ser det ud som Mission Impossible.

Jeg håber jeg snart kan komme med lidt positivt til den her blog, men det er svært at se/finde, og det er jo livet som jobsøgende vi skal skrive om, og det er fandeme ikke et sjovt liv…