Tilmeld nyhedsbrev





Lav et eller andet! Udskriv Email

Lige da jeg var begyndt at læse på handelshøjskolen, tog jeg på en karrieremesse der hed SICEF, inden i øksnehallen. Jeg var rundt og snakke med virksomhedder, og samle gratis kuglepenne osv. Helt tilfældigt fandt jeg også ud af at der var nogle fordrag derinde, og jeg valgte blandt andet at høre et, hvor 2 rekrutterings folk snakkede om, hvad de lagde vægt på når de skulle ansætte folk, og så fortalte de også om dos and don'ts. Ud over at foredraget var relativt luftigt var der en ting der virkelig irriterende mig, og allerede dengang gav det ikke mening for mig.

De sagde at de lagde stor vægt på at der ikke var huller i CV'et, så selv om man måske ikke kunne få det job man gerne ville have så var det vigtigt at lave et eller andet. Også selv om det ikke nødvendigvis var relevant for det man gerne ville lave.

Og det var her kæden knækkede for mig, jeg er næsten så uenig som man kan være med det udsagn. Hvis jeg var den der skulle ansætte nogle, ville jeg heller have at de havde lidt tålmodighed og drive i stedet for at de var villige til at sælge sig selv for enhver pris.
Hvis jeg sad, og fik en ind af døren, som havde fulgt deres råd ville det fortælle mig mere om deres karakter end om deres drive.
For mig ville det fortælle at vedkommende kunne man få til at gøre. hvad som helst og at de ikke havde specielt meget selvrespekt, og at de ikke var parat til at stå ved deres meninger og holdninger.
Det kan selvfølgelig være en fordel hvis man har en organisation som er topstyret. og man ikke vil have stillet for mange spørgsmål. Men hvis man har læst på handelshøjskolen og er blevet færdig, er ens job så i virkeligheden ikke, at stille spørgsmål ved næsten alt? Er det ikke de virksomhedder der har medarbejdere der tør at stille spørgsmål og gøre ting anderledes der har chancen for at have en fordel i forhold til deres konkurrenter?
Hvis man ikke vil have sådan nogle medarbejdere er det så ikke bedre at ansætte folk uden uddannelse, og med de ”rigtige” karaktertræk og så træne dem i meget specifikke opgaver og så lade ganske få i toppen af have overblikket.

Hvis der er nogen der kan forklare mig hvordan jeg kommer tættere på at få et job, eller en fantastisk karriere som økonom, ved at sætte sig i kassen i netto, så må de meget gerne forklare mig det.

Jeg bør nok lige nævne at jeg ikke har noget problem med folk der tager jobs, fordi de har brug for penge imens de søger efter andre jobs.
Jeg kan også sagtens se fordelene i at man fx har siddet i kassen i netto, hvis man kan bruge den viden man har fået ved at sidde der. Fx så skulle Walmarts ledelse bruge meget tid ude i selve butikkerne for at samle viden og information om kunderne.
Men argumentet for at man skal gøre det for, at fylde CV'et synes jeg ikke holder.

Jeg har selv valgt at lade være med at søge job i fx netto imens jeg har været arbejdsløs, fordi jeg tror på at de ting jeg kan lære mig selv imens jeg er ledig, vil være væsentlig mere værdifulde hvis jeg kan kommunikere dem til min kommende arbejdsgiver. Jeg har valgt bruge tiden på at blive bedre til Excel, læse ting jeg normalt ikke ville læse, og hjælpe en studiekammarat med at fortælle om twitter og hvordan virksomheden vedkommende arbejder for måske kunne bruge det.
Det er ting jeg aldrig ville sætte på mit CV, men jeg mener at jeg har været ok til at fylde hullet alligevel.

Alt det her det her fik mig faktisk til at tænke lidt på det program der hedder The apprentice med donald trump, på dansk tv var der to kopiprogrammer det ene med Don Ø som hed kontrakten med Don Ø og det andet hed Hyret eller fyret og havde Klause Riskær pedersen som vært.
Jeg så aldrig de danske programmer men jeg så The apprentice.
Programmet gik ud på at en gruppe mennesker skulle dyste i forskellige opgaver hovedsageligt inden for salg, og som i andre reality programer var der så en der blev stemt en hjem hver uge. Den der så stod tilbage, til sidsts, havde så vundet i job, og fik lov til at arbejde for Donald Trump. Vinderen  af den første sæson skulle fx stå i spidsen for udviklingen af trump tower i Chicago.
Det kan meget vel være, at vinderen Bill Rancic, var den rigtige kandidat, men jeg forstår ikke at man igennem de opgaver de skulle løse kunne udlede at han var den rigtige kandidat. Opgaverne var blandet andet at

  • Sælge, Lemonade på manhatten
  • Lave en reklame kampagne for et flyselskab
  • Skattejagt i new york, hvor der skulle købes ting til lavst mulige pris
  • Sælge shots, mad, t-shirts etc. på planet hollywood
  • Fundraising
  • Istandsætning af en lejlighed og udlejning af den.
  • Sælge vand
  • etc.

Det eneste der måske havde noget at gøre med det endelige job var afsnittet med lejligheden. Men jeg vil nu stadig mene der er et stykke vej fra opgaverne i showet til at skulle stå i spidsen for Trump Tower i Chicago.
Jeg er godt klar over at tv showet blev lavet for at underholde, men overdrivelse fremmer forståelsen.

På den anden side kunne det være at man skulle gå igang med rekruttering, hvad med at jeg giver dig dit drømmejob hvis du kan hoppe rundt på rådhuspladsen på en kængurustylte imens du piller hårdkogte æg.
Det giver ikke meget mening men det er nu engang sådan verden åbenbart hænger sammen.

Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/Arbejde

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater










kurser for ledige - 6 ugers selvvalgt kursus.gif

Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk