|
Det er ved at være meget lang tid siden, jeg har skrevet, men jeg har ikke følt, at jeg kunne bidrage med noget nyt. Jeg synes, tingene var gået lidt i stå, så der var ikke noget relevant at skrive om. Alligevel vil jeg gerne dele nogle erfaringer og oplevelser, jeg har haft på jobfronten siden sensommeren.
|
|
Jeg har i løbet af sommeren taget kontakt til rekrutteringsbureauet Jobcard, der hjælper jobsøgende på vej i deres karriere. Jeg syntes egentlig, at jeg havde arbejdet meget med mit cv, men efter en ny gennemarbejdning hos dem, er mit cv blevet langt mere målrettet til en stilling inden for kommunikation.
|
|
”Hvordan tackler man det? Og hvordan bliver man ved at bevare håbet?”, sådan spurgte min gode veninde, da jeg i søndags fik afslag på det job, jeg havde været til samtale på en lille uge forinden. Og ja, det er et godt spørgsmål … jeg måtte faktisk være hende svar skyldig, for jeg kan ikke sætte ord på, hvordan jeg håndterer det. Slet ikke denne gang, hvor jeg faktisk selv troede lidt på det.
|
|
Så er nedtællingen i gang ... Nedtællingen til en samtale, jeg for en gangs skyld selv tror på. En samtale, der løber af stablen på mandag, og som kom i stand, da jeg et måneds tid siden hevendte mig til direktøren for et hotel, der snart skal åbne. Fra forskellige personer i mit netværk fik jeg et tip om, at han måske kunne bruge en person med min profil, og det gav pote!
|
|
Efter en periode på en måneds tid, hvor jeg har stillet ansøgningsprocessen i bero, er jeg gået i gang igen og har funderet lidt over den udvikling, jeg har gennemgået i den henseende det sidste års tid.
|
|
Da jeg for et år siden bad om en frivillig fratrædelse fra mit daværende job, jokede jeg med, at "et eller andet job kan man jo altid få!", og jeg havde bestemt ikke noget imod at skulle arbejde i et job, som jeg var overkvalificeret til. Jeg sagde det og mente det også, men inderst inde må jeg indrømme, at jeg aldrig troede, jeg ville komme til at ende der ... men det gjorde jeg.
|
|
Lad mig sige det, som det er: det er ikke let at være jobsøgende/arbejdsløs. Det kan godt lyde ret navlepillende, når jeg siger, at det er derfor, jeg synes, det er meget bekræftende at læse om mine to nye blog-kollegers oplevelser. Det er, som om de sidder og gentager alle de tanker, der kører inde i mit eget hoved, og på en eller anden bizar måde er det godt at blive bekræftet i ens egen dårligdom, for det kan være så uendeligt svært at forklare andre, hvad det er, man går igennem ...
|
|
Jeg hedder Antoinette Kordic. Jeg er cand.mag. i russisk og serbokroatisk og jeg har været jobsøgende i et år. Jeg har meldt mig som blogger på jobfisk.dk, for nok har jeg ikke fået drømmejobbet endnu, men jeg har arbejder hårdt på det i hele det år, der er gået, og det har givet mig en masse gode erfaringer, som jeg gerne vil dele med resten af jobfisk-brugerne.
|
|
