| Klar – parat – ferie! |
|
Så er tiden ved at nærme sig for planlægningen af ferien. Du har nok lagt dig fast på, hvornår du skal holde din sommerferie i år. Men har du også besluttet dig til, hvor lidt eller hvor meget, du skal holde ferie med din familie eller dit arbejde?
Skal jobbet med på ferie lige som sidste år?
Det interessante er, at det ikke er arbejdspladsen, der stiller krav om eller har forventninger om, at vi skal arbejde i vores ferie. Faktisk har mange arbejdspladser en forventning om, at medarbejderne holder fri og så til gengæld kommer tilbage på arbejdspladsen og er friske og udhvilede og klar til at tage fat. Det er os selv, der ikke rigtig kan slippe arbejdet. Og forkla-ringen er oftest, at vi godt kan lide vores arbejde, at det er engagementet, der driver os til at tage arbejdet med på ferie. I undersøgelsen angiver lige knapt halvdelen, at årsagen til at de tager arbejdet med på ferie er, at de kan lide deres arbejde. Så hvis det går ligesom sidste år, så er svaret nok, at vi også i år i et eller andet omfang vil tage arbejdet med på ferie. Der er ikke kun engagementet, der driver os til at arbejde i ferienDet er ikke kun fordi vi brænder for arbejdet, at mange arbejder i ferien. Min undersøgelse fra sidste år viste at:
Dette billede viser, at mange har et job, hvor der ikke er sammenhæng mellem opgaver og den tid der er til rådighed. Det kan selvfølgelig handle om, at der mange steder er skåret ind til benet og lidt til i forbindelse med krisen. Men en sådan tilstand er ikke holdbar i længden. Hvis ikke du selv eller dine kollegaer skal brænde ud, så er det nødvendigt at få skabt en sammen-hæng mellem opgaver og rådig tid, således at du rent faktisk har mulighed for at holde ferie uden at tage arbejdet ned. Er du leder, er en af dine fornemmeste opgaver at skabe balance i jobbet. Det kan være, at du skal ind og prioriteret benhårdt i opgaverne eller også skal du kigge på måden, I løser opga-verne på eller om dine medarbejdere er klædt godt nok på rent kompetencemæssigt. Gør du ikke noget, så risikerer du på længere sigt, at dine medarbejdere enten går ned med stress eller at de forlader din afdeling. Er du medarbejder, så er det din pligt at tage vare på dig selv. Dit ansvar er at tilrettelægge dit arbejde hensigtsmæssigt, hvor du selv har mulighed for det. Kan det ikke lade sig gøre, er det dit ansvar at rejse udfordringen over for din chef, således at I sammen kan finde en løsning. Vil du gerne holde arbejdsfri i ferien?Selvom du holder af dit arbejde, så kunne det jo godt være, at du kunne tænke dig at prøve at trække stikket ud og prøve at holde en ferie, hvor det er alt muligt andet, der fylder. Det kunne være, at både du og din familie, ville have rigtig godt af en arbejdsfri ferie. Og det kunne i øvrigt også være, at dit arbejde ville have godt af det! Du kan selv gøre rigtig meget for at realisere en arbejdsfri ferie:
Med disse ord håber jeg, at du får lige præcis den ferie med eller uden arbejde, som du ønsker dig i år. NB på vores hjemmeside www.teglkamp.dk kan du hente undersøgelsen: Vi tager arbejdet med på ferie.
Af: Susanne Teglkamp, konsulent i Teglkamp & Co. http://www.teglkamp.dk/ |
Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk